Skyggestatsministerens(1943-45) barnebarn, forfatter og samfundsdebattør med en mission der hedder Mønutopia, som også er titlen på seneste udgivelse.

Utopien/visionen Mønutopia er hampepartiets bud på hvordan Danmark skal se ud på Møn, hvor jeg stiller op til hhv. kommunal- og folketingsvalg for Hampepartiet. Dvs i Vordingborg kommune og i Sjællands Storkreds.

Er det egentlig ikke absurd at de partier der er at vælge imellem ikke kan/vil/tør fremlægge deres bud på hvordan Danmark skal se ud om 10 år?. Teorien er at partier ikke tjener folket men er til for en ufattelig lille elite der styrer hele butikken som Kennedy sagde inden han blev skudt af selvsamme elite.

Hvad fuck er politik uden en vision, sådan kunne man også spørge. Kun Hampepartiet har nosserne til at vise vejen, så det gør vi for nogle skal jo gøre det når de andre i klassen er for dumme og ikke kan finde ud af at ryge hash.

Så nej, Hampepartiet har ikke kun en sag, men hele sagen modsat de andre taber partier i Folketinget der hverken har intelligens eller nosser til at fremlægge reel politik, men kun klamt fascistisk bøssevand på den korte bane fra de varme lande, som Sigge Winther skriver i Entrenørstaten.

Der er brug for politiske entreprenører, som han skriver i sin bog….Hampepartiet, here we go!

Seneste møder

4/5 2024: Global Marijuana March i København

1/4 2024: Møde vedr. organisering af årets Global Marijuana March

Interesser/ Fokusområder:

Dag 1

Året er 2028, det er sommer, solen brænder og de er på vej til Stege som turist.

Allerede ved Koster er der tydelig skiltning om, at kørsel ikke er tilladt på den anden side af Stege. Kun lokale beboere, erhvervsbiler med ærinde og ejere af veteranbiler må køre på de Mønske landeveje.  

De svinger til venstre ved indkørslen til den ene af de gigantiske siloer fra den gamle sukkerfabrik, der nu er fuldautomatiske biltårne. Toyotaen tjekkes ind på 13. niveau.

En robot får på få sekunder løftet bilen op i 20 meters højde, og sat den millimeter præcist i det næsten fyldte biltårn.

I det andet biltårn huserer alle veteranbilerne om vinteren og når ejerne ikke er på øen. Her er der både vagter, gulvtæpper og tårnet er dekoreret med alt lige fra E-type til Mustang. Pis altså, hvis bare jeg havde turdet købe en veteran inden priserne stak af, tænker De. Nå ikke græde over spildt mælk. De sætter den sparsomme bagage på en vogn og ruller de ca. 30 meter hen til cykeludlejningen i en af de store smukke haller. Her får De justeret og udleveret den bestilte mountainbike med stort bagagerum bagerst. De slentrer videre med mountainbiken. Ved siden af cykeludlejningen udlejes der veteranbiler. Det er da egentlig okay med 1500 for en dag med drømmen, en gul Triumph TR6, så den bookes til sidste feriedag søndag.

Med et stort smil om munden går de videre forbi alle special værkstederne til veteranerne. Det er nærmest kvantemekanik, fortiden er tilbage lige her, og bom, så kommer Møns robot slagteri lige i smasken ved siden af. I den ene ende ryger dyrene ind, og i den anden kommer de færdige vakuumpakkede produkter ud. Dyrevelfærd postuleres der, og jo den er egentlig god nok, alle slagtedyr har haft et sommerliv på vilde enge i mindst 3 år, har fået særligt tilskudsfoder og alt muligt andet. Danmarks svar på japansk kobekød er konklusionen, bob bob, men et hurtigt blik på kundelisten med gourmetrestauranter i KBH, New York, London, Berlin og sågar Rom taler nu sit eget sprog.

Nå men nu blev det Triumph, der lagde beslag på spenderbukserne, så De begiver Dem videre igennem den livlige handelsby Stege. Sulten har meldt sig og tavernaen med vildsvinesandwich og øl specialiteter kan De ikke modstå.

Imens det smagfulde vildsvinekød fortæres, kommer den ene veteranbil efter den anden kørende igennem byen. Godt krydret med hestevognskørsel, tandemer, Bullets, Christiania Cykler og udkneppede Landrovere. På fortovene ses de nyeste skrig fra Fjællræven på de lokale look-a-like bonderøve. Mødre i hør-outfit uden bh, i malerisk kontrast til folk med høje hatte og ulastelige klæder på jagt efter unika i de utallige gallerier og kunsthåndværksbutikker.

Omend De allerede føler dem mæt på alle mulige måder, kommer De op i sadlen, og når frem til start på verdens længste cykelsti over jord. Cykelstien minder lidt om en mini bro bygget i træ, der er bare ikke vand men vild natur under den. Den står på pæle, er 5 meter høj og ditto bred. Der er kørsel i begge retninger, og langs siderne er der et skråtstillet sikkerhedsværn, også i træ. Vildt at projektet lykkedes fordi navere og tømrer fra hele østeuropa kom og vekslede arbejdstimer til ophold for hele familien. Mange af dem slog sig ned og blev hængende. Og hvor er det dog åndssvagt, at der ikke skulle mere til at gøre Møn til en af de rigeste kommuner i landet.

Det hele kom sig af, at Vordingborg kommune ville privatisere turismen og lade en eller anden i skattely score kassen. Så fik Mønboerne nok, genskabte Møn kommune, og satte sig på krumtappen, klyngerne af luxus shelter camps langs kysten.

For det er cyklisterne der lægger flest penge, ikke bilister i ferieparker. Man havde forstået, at hvis turismen skulle gavne mønboerne, så skulle overskuddet fra cykelturisterne direkte ind i den fælles kommunekasse. Og så gik mønboerne ellers i gang med at organisere opførelsen af shelters langs verdens længste cykelsti på pæle.

De første 50 meter går op ad indtil de ca. 5 meters højde er nået. Herfra kan De nu se cykelbroen fortsætte så langt øjet rækker. Langs siderne ses det brede naturbælte, der snoer sig helt ud til kysten. Det er vildt, hvad 5 meter kan gøre for udsynet.

Allerede efter 15 minutter i sadlen er De fremme ved kysten. Her er ingen ferieparker, ingen hoteller, ingen veje, bare det blå hav, sand, klint, eng og skov. Bevares der er da mennesker der ridder engene tynde på ryggen af heste, og der er da også en hel del strandgæster, men de forsvinder på en eller anden måde i naturen. De når frem til vildsvine skoven hvor cykelbroen pludselig får funktion som grænsehegn mellem engen, de langstrakte marker i horisonten og så den tætte skov med vildsvin og hjorte. Både hjorte og vildsvin tager ingen notits af, at De kommer susende med 30 km/t hen over deres hoveder. Det er ligesom bare blevet til noget musak i deres gigantiske supermarked.

De drejer ned af rampen til shelterhytterne, hvor et enkelt fingeraftryk åbner døren til den overdimensionerede tønde med det hele, dvs. soveværelse, opholdsrum og mikro terrasse foran. I den noget større nabo tønde ankommer en hel familie på 5, og bare 10 meter længere nede af stien er der allerede 8 mennesker i spabadet. Saunaen ved siden af er også godt fyldt op, og der kommer små hvin fra kvinder som vover at dyppe sig i is-tønden. De sidste strandgæster er også på vej, så De skynder dem at tage badebukserne på og tager turen i brus, spabad og til sidst saunaen. Her møder De en højstemt tidligere borgmester, der har overgivet sig og lovpriser dannelsen af Møns kommune.

Godt afslappet sætter de dem tilrette i Meyers pop-up restaurant nede ved stranden. 10-12 unge mennesker har været i gang i nogle timer med at få det hele til at spille. Ude af stand til at få en bid mere ned, og tørsten slukket med 4 kolde fra fadet, søger De til køjs. Der er hverken vind eller skyer, så de trykker på knappen ved siden af sengen, og tøndens lille tag åbner sig. Og værsgo, Europas dark sky nr. 1 folder sig ud i fuldt flor, og efter en smule filosoferen over hvor galt det kunne have gået, hvis mønboerne ikke selv havde taget taktstokken, falder De i søvn.

“Any map of the world that does not include Utopia is not even worth glancing at.”

• Oscar Wilde

Dag 2

Kender De det. Den berusende tilstand man slap til søvnen, er der igen med fornyet styrke idet De vågner. Anden dag på Møn, omgivet af en dansk jungle. Trækfugleflokke hen over pladsen, fuglekvidren som var det en sonet fremført af en underskøn kvinde, frisk havbrise, summende græshopper i morgenhumør, duften af de vilde blomster, fuck en morgenstund.

En buket vilde blomster står på bordet, urteekstrakt, gedeost, surdejsbrød, juice, kildevand og kaffe står serveret omkring den på terrassen. Alt sammen lokalt produceret med ansigter på, i den lille pamflet på bordet. De er lidt sent på den, så folk er ved at pakke cyklen, få styr på ungerne, tjekket ruten og bestilt aftensmåltidet på den nye destination. Men hold nu kæft hvor kaffen er god, og urteskuddet giver et kick oven i kicket med tanke på dagens rute.

Racerbanen for de potente veteraner midt på øen er dagens mål. Den 3 km lange bane blev færdig i foråret, og alt og alle er vilde med hele setuppet midt ude i biosfæren, finurlige væddeløb mellem originale og modificerede veteraner, og indlagte handicap alt efter chaufførens meritter, og antallet af cylindre. Ballade om projektet havde der været. Råbt og skreget om, at det ødelægger biosfæren, men det var alt sammen faldet til jorden med de ekstra hektar biosfærer, som en mæcen med mange veteraner, fik købt af en landmand der skød papegøjen. Filosofien med at give mere tilbage til moder jord end der tages er comme il faut, selv de mest forhærdede klimaaktivister bruger samme metode nu. Og hvor er det skønt, vi klarede den sgu Thunberg!

De får pakket og lukket tønden og tager op på den nordlige rampe fordi de gerne vil forbi øens største fiskedambrug, Mønfisken. Bare 5 år tog det at omlægge 80% af grisefabrikkerne i Danmark til fiske dambrug, og aldrig har eksporten været større. Timingen har været genial, men det var jo også os der søsatte det hele. Da klima dunder rapporten kom fra FN i 2021, startede den globale klima angst, som fik dimensioner ala Kiefer Sutherland i Lars von Triers Melancholia, der tager livet af sig selv inden undergangen.

Men en lille mand i det jyske højland havde i en menneskealder produceret regnbueørreder i sit dambrug på et areal på størrelse med en stor parcelhusgrund. Midt ude i skoven kunne han producere fødevarer til det halve af Århus. Han havde råbt op, men det lykkedes landbrugs mafiaen at holde fiske dambrug uden for klima radaren, selvom de godt vidste, at her kunne svaret på klimakrisen ligge.

Men en lille mus i landbrugsministeriet havde gennem sin barndom fulgt dambrugsmanden fra familiens landsted. Hun blev biolog i ministeriet, og fik Rasmus Prehn til at se lyset, og gå til FN med det. Ét lille offer, det var det hele, at gå fra at konsumere intelligente dyr til fisk. Det var alt menneskeheden skulle bruge for at vende udviklingen. Det er simpelthen så hjernedødt at tænke på nu, men hvad faen det er jo derfor folk smiler og er glade.

Den globale fiskeplan blev fremlagt i 2022, og 2 år efter havde hver anden kødæder lagt det på hylden og åd fisk i lange baner. Verden amok på den fede måde, folkesundheden fik et løft som aldrig set tidligere i historien, nu kunne også De, se frem til at blive mindst 90, selvom De er en mand.

60% af landbruget på globalt plan var nu lagt om til skov og fiskedambrug. Åer, floder og vandløb var genetableret en masse til dambrugene. Og om 12 år er skovarealerne blevet så store, at meget af det skal fældes igen for at undgå omvendtslev, en ny lille istid som det skete i 1600 tallet. Så langt på så kort tid, ufatteligt at en global industri kunne køre den så langt ud.

Pludselig kan De ane en lysning i skoven, og langsomt kommer de gigantiske bassiner frem. Det ligner nogle overdimensionerede svømmebassiner med sort vand, sort af fisk som står så tæt, som hvis hele jordens befolkning stod ret op og ned af hinanden på Bornholm, som det var muligt for nogle årtier siden. På Mønfiskens udsigtsplatform har godt 20 mennesker stillet deres cykler og står som en fodboldmur og tager billeder, så De bliver hurtig enig med dem selv om at fisk er fisk, smager godt men videre interessante individer er de jo ikke, og veteranerne trækker. De når frem til Møns Veteran Association ́s væddeløbsbane. Omgivet af tæt skov, et parklignende areal med en 8 tals racerbane funklende sort, en klassisk tribune i hvidmalet træ. En tidslomme som får dem til at tænke på engelsk elegance for et århundrede siden. Folk er klædt derefter og de fleste er på hat. Og så vidunderne, Jaguar, Lotus, Maserati, Bentley, BMW, Triumph, Mercedes, Alfa og nogle amerikanere står klar til starten kl 12.

Nu starter musikken. En vogn ad gangen får lov til at starte sine mindst 8 cylindre, som er overskriften for dagens løb. De får plads på anden række, men De når knapt nok at sætte dem ned. Masseratiens klaverkoncert får simpelthen folk til at rejse sig op og klappe. Ingen konventionelle el-biler siger jo en lyd, så bare det at høre et 70 år gammelt 12-cylindret bæst blæse igennem, som havde den lige forladt fabrikken, fik alle op ad stolene. De mest ivrige er de få bonderøvstyper, der skiller sig ud fra mængden. Ingen af dem har deres bedre halvdel med. Gad vide om ikke de har bildt konerne ind at de er taget ud og fiske, funny.

Det var ikke Maseratien, der kom først over målstregen, men Shelbyen det småperverse, monstrøse dejlige svin. Det var så også den De havde satset på, men den var seedet som nr. 1, så De henter deres beskedne gevinst på 10 af Møns kommunes helt egen kryptovaluta fra Concordium.

Oppe på cyklen igen går det op for dem, at De på en eller anden måde føler dem hjemme her på Møn. En umiskendelig fornemmelse af, at der er en dybere mening med, at De okser af sted som en sindssyg og bare suger det hele ind.

Imorgen skal De besøge Pede, det dejlige syrehoved fra way back. Havde det ikke været for ham, var det nok Mallorca, de stod på nu, men næste stop er Pede i Nyord i morgen.

“The secret of change is to focus all of your energy, not on fighting the old, but on building the new.”

• Sokrates

Dag 3

Vækket bliver De af regndråbernes trommen på øltøndens tag. Det siler ned i stænger så de trækker afrejsen til det sidste kl 12.​​

Sender sms til Pede om forsinkelsen….alt ok har jointen klar.

Pede for fan….den suverænt vildeste mother jeg nogensinde kommer til at kende.

Vi var et slæng på Falkonergårdens gymnasium, Børgerne, og bestod af børn af de fremmeligste borgere. Departementschef, professorer, skuespillere, forskere, politikere osv. men det vi havde tilfælles var, at vi var enten var skilsmissebørn eller også havde vores forældre for travlt med alt muligt andet end deres børn.

Så vi lavede vores egen familie med nogle utroligt knyttede bånd der bare voksede og voksede fordi vi tilbragte al vores tid sammen på kryds og tværs. Om mandagen var der hygge te med pot på i Tores værelse i kælderen i villaen på Frederiksberg. Om tirsdagen blev der pjækket fra 10-12 fordi vi havde røget os for skæve. Om onsdagen var hele slænget til koncert i Montmartre. Om torsdagen i Frederiksberg have og ryge jordhookere til kl 2. Om fredagen på druk indtil hukommelse forsvandt på Montmartre. Lørdagen kastede man som regel op det meste af formiddagen, men blev klar til en ny druktur i og omkring Huset i Magstræde.

Om søndagen, stille og rolig chillums rygning hos Ole.

Nå, men nu er vi tilbage på Møn, og De cykler gennem fuglereservatet hele vejen ud til Nyord. Hold kæft det er smukt og følelsen af ejerskab trænger sig på….her vil jeg bo.

Pede står i døren med sit brede smil med en joint i….vi skriger af grin og omfavner hinanden. De er hjemme nu, klar til afdeling Q, Susanne, Mia, Børgerne, Papedrengen, Berlingske…tilbage fra mørket efter 35 år, mit banesår er helet.

“It’s okay to eat fish because they don’t have any feelings.”

• Kurt Cobain

Dag 4

Et kæmpe stort rustent søm på vej gennem hovedet, sådan føles det at vågne næste dag kl 16 hos Pede. Vi endte på det underjordiske diskotek på Ulvshale Strand, selvfølgelig et forslag fra Pede til kommunalbestyrelsen sidste år. Møn havde ikke et disko dasko hvor Pede kunne hente friske blondiner og Ulvshale var udelukket for ingen vil have støj om natten. Så lydtæt diskotek under sandet, vi var der til Kl. 5 hvor vi duskede Tine og Flora(så vidt jeg husker) på stranden. De kørte os hjem til Nyord bagefter hvor vi sluttede af med Cognac og joints……kan ikke rigtig huske hvad vi talte om.

Shit altså, hvor er det absurd det hele. Pede har ikke forandret sig en skid bortset fra, at en hel masse mennesker har opdaget kvaliteten i at stille spørgsmålstegn til ALT.

Et eksempel fra gamle dage: Pede blev meget forelsket og vice versa i Petrine, så han flyttede ind i hendes lejlighed efter kort tid. Byen skulle dog stadigvæk passes, så lørdag morgen kl. 4 er en blondine fulgt efter Pede og hun var pænt kærlig, så Pede tænker, at hun da skal med op og sove i lejligheden.

Petrine sover meget tungt og de er stille.

Næste morgen vågner Pede med en blondine på hver sin side i den store dobbeltseng. Talking about et rustent søm på vej gennem hovedet da Petrine vågner i samme øjeblik.

Nå, cirkusdirektørens søn er lige blevet hyret af Asger Aamund, som her på sine gamle dage blomstrer som en anden Voltaire på stoffer i makro maskinrummet. Afdeling Q kører på andet år nu, og fuck af hvor det lille kontor i kælderen på Borgen sparker røv.

“Animals pay a dear price, simply for being born into a world where humans see them as “property”. These beings are not “ressources”. They are living, breathing, hurting members of our global family.”

• Anthony Damiano

Dag 5

Afdeling Q er etableret på Borgen, Asger sidder for bordenden, den sidste Voltaire blev han alligevel ikke, for hele afdelingen arbejder intenst på at få afsat samtlige tumper i Folketinget. Aristokratiet er det erklærede mål internt, udadtil lader alle som om at de bare prøver at hjælpe dem med at træffe de rigtige beslutninger.

Nogle af dem har dog luret dem, men det gør ikke noget for The Old Ones har problematiske videooptagelser af dem hver især.

Løhde der sutter den af på Pelle er favoritten, men den med Løkkedrengen der knepper fru Jørgensen bagfra er sgu også god(fru Jørgensen ved selvfølgelig ikke noget).

Så i virkeligheden arbejder afdeling Q på et systemskifte, som i SYSTEMSKIFTE.

Men de er jo nogle kloge drenge – ja beklager men der er kun fem kvinder med i entouraget på 15 mand, Malue, Chandini, Marie, Aniol og Molise – så de er godt klar over at den eneste måde at sælge den til befolkningen på er ved at lægge utopien på bordet. Altså bortset fra at det i givet fald IKKE vil være en utopi, men den plan som filosofferne(Afdeling Q) vil føre ud i livet hvis folket vil give dem lov.

Motoren i dette arbejde er platformen(det som i gamle dage hed en hjemmeside) Q, som er danmarks fb for alle danskere med interesse for deres land og lokalsamfund.

100 mio på finansloven og godt 80% af danskerne er med i diskussionen om hvordan det hele skal se ud. Udgangspunktet er, at der ikke er noget udgangspunkt. Alt er nulstillet, kongen, folketinget, EU, NATO etc findes kun fsa. institutioner og bygninger….alt er til diskussion.

121 ansatte til at fremelske de bedste ideer og forslag, eget hus ved kanalen, alle ansat efter en tur i headhunting maskinen og en i afdeling Q hvor optagelsesritualet består i en filosofisk samtale i forlængelse af joints og kaffe.

Erkendelsen er, at man ikke kan være en fri fugl uden at ryge hash. Så Pedes forslag om at det skal være ulovligt IKKE at ryge hash er indført i organisationen.

Hver fredag fra 9-12 kommer ugens kandidater til samtale hos afdeling Q på Borgen. Det er ikke altid at samtlige medlemmer er der kl 9….sidste mand skal bare møde senest kl 12 og sige ok til dem de andre har valgt.

Det er stort set det eneste, der er skemalagt. De hemmelige optagelser af politikernes sexliv på Borgen foregår ad hoc og orkestreres af Carl Mar, Aniol, Fru Jørgensen og Fuckhaus, der har alles tillid fordi hans farfar kunne holde kæft om hans tid som danmarks skyggestatsminister.

Så når Fuckhaus får arrangeret hestesengen (bollerummet på Borgen) til to mf-turtelduer, så gør de det i blind tillid til embedsmandens diskretion og tavshedspligt. Herudover afsøger PET både bollerum og afdeling Q en gang om måneden for ligesom at sætte trumf på den blinde tillid. Hvad de ikke ved er, at de PET-folk, som kommer med deres udstyr, er vennerne fra frihedsfraktionen, der hjælper filosofferne med deres forehavende. Det er sådan lidt loge agtigt så både Fuckhaus og Asger har travlt om aftenen.

Og så er der gud. For det var jo sådan at verdenssamfundet pludselig vågnede simultant nærmest i starten af 2023. Konspirationsteoretikerne havde råbt og skreget om den sataniske pædofiliring, som siden 1500 tallet langsomt men sikkert havde overtaget herredømmet. Det gik op for folket, at alle dem de troede, var de gode i virkeligheden var udspekulerede satanister, der gjorde hvad som helst for at gøre dem til deres slave.

Hovedet på sømmet var selvfølgelig dødssprøjterne, der tog livet af alt for mange, så mange at der blev kontant afregning. Militærkuppet i USA blotlagde hele plottet og alle abdicerede uden ballade. Og nå ja da Michelle Obama viste sig at være en mand med en kæmpe pik så var der ikke så meget mere at snakke om….. sølvpapirs hattene havde reddet verden og Hr. Backhaus var pludselig en ombejlet herre. Så nu var det Mia der hele tiden skulle holde øje med Fuckhaus når diverse Tina Kjær look alike piger falbød sig uanset hvor han dukkede op. Yoko ono, need I say more, fuck de elsker hinanden de to.

The happy days came back, lidt ligesom befrielsen i 1945, denne gang var det bare den totale befrielse. Midlertidig embedsmands regering blev nedsat og kongehuset flyttede til Grønland.

Men det lykkedes selvfølgelig de gamle partier at få renset ud under dække af deres vidunderlige ideologier. I 2025 var alt næsten ved det gamle bortset fra at alt det overstatslige var væk. Krig som option fandtes ikke længere, alle våben blev destrueret i 2024 da plottet blev afsløret for masserne.

MEN det var afdeling Q der fik det hele til at ske, maskinrummet i kælderen sprøjtede filosoffernes og folkets ideer op i salen hvor partierne så forhandlede økonomien på plads.

Magten havde fået sit femte ben, folket.

“For så vidt man benægter det, der er, er man besat af det, der ikke er, tvangshandlingerne, fantasierne, rædslerne, der flokkes om at fylde tomrummet. Men tomrummet var der.”

• Ursula K. Le Guin